Hands

Der bor en historie i os alle!

  • Ikke kategoriseret

… Det kan lyde kækt, men inden i os alle bor der et eller andet som får os til at gnistre og glimte, til at skinne eller vibrere. Det er ikke det samme, det behøver ikke at være en hobby, arbejdet, familien (arh de unger!) eller noget andet efter en særlig formel. Men der ER noget – det siger vi, det tror vi på, og det gør vi hvad vi kan for at dokumentere hver gang vi laver fortællearrangementer i enten Ignite-formatet eller i øvrigt.

Tag nu for eksempel vores fundraising-arrangement på Riget i København på tirsdag. Dér kommer hele tre håndfulde mennesker som hver især brænder for noget, og de vil dele den begejstring med os andre. Fem minutter er hvad de får, fem minutter er hvad der skal til. Det vil ikke være de samme talere og dermed emner som rammer i plet hos alle blandt publikum. Men der VIL være noget, det er vores garanti!

Tør I næsten blive væk? Nej vel; her finder I mere info om arrangementet på eventbrite. Vi ses!