Vellykket Samtale

En vellykket samtale

Dér sidder du: Din samtalepartner enten skvadrer eller siger ikke et pip, uberørt af din charme. Alt hvad du siger, misforstås, og selv er han fuld af vrøvl. At maden der venter, er udsøgt kan ikke kompensere for, at du langsomt visner indeni.

Den situation kender de fleste, og det er synd fordi ’den vellykkede samtale’ er sat på formel. Den engelske filosof og sprogforsker Herbert Paul Grice formulerede de fire ’maksimer’ (principper) for den vellykkede samtale:

  1. Sig hverken for lidt eller for meget
  2. Sig sandheden
  3. Vær relevant
  4. Udtryk dig klart

Det handler om balance: Byd selv ind med en passende dosering – ikke for lidt og ikke for meget – og fisk efter hvad din partner reagerer på. Måske han blot venter på en ’krog’, noget konkret, at svare på? Fortæl i billeder og situationer han vil genkende. Virker dét ikke, spørg: Hvordan ser det ud hos dig?

I dansen med dødbideren og bralrehovedet må du føre an: Vær relevant i det du siger, når du har en idé om hvad der virker. Vær klar, så der ikke er noget at misforstå. Hold dig til sandhedens smalle sti – fravalg er smukt. Som en revisor sagde det: Vi skal tale sandt, men ikke nødvendigvis rutte med sandheden.

Prøv det! Du vil opleve både egen glæde og en naturlig indleven fra din samtalepartner: Det her er ægte, til at forstå og væsentligt. Med følger den gode stemning og dybden i samtalen.

Den personlige relation

Så stærke er disse principper, at vi kan bruge dem ved middagsselskabet, i privaten og endda professionelt: Som når vi som mødeplanlæggere tager den indledende samtale med en leverandør eller kunde og har så mange ting at nå rundt om.

Vores viden har betydning for det ønskede udbytte af mødet, men vi skal ikke buse ud med det hele på én gang eller for tidligt. Først bygger vi den personlige relation i samtalen. Vores samtalepartner bliver tryg og får tillid til det vi siger – og bliver nysgerrig efter at høre mere.

Derpå bliver det nemmere at tage fat på andre emner som udvider horisonten og inspirerer. Vi skal spørge, lytte og spejle: Når vi spørger, styrer vi samtalen imod det, som mødet skal føre med sig. Når vi lytter til svaret, tager vi pejling efter, hvorvidt det passer med hvad vi kan tilbyde. Ved at være præcis og sandfærdig giver vi vores samtalepartner den bedste chance for også at komme til udtryk med sine ønsker og synspunkter.

Bad News Is Bad News. Deal With It!

 

Vores viden har betydning for det ønskede udbytte af mødet, men vi skal ikke buse ud med det hele på én gang eller for tidligt. Først bygger vi den personlige relation i samtalen. Vores samtalepartner bliver tryg og får tillid til det vi siger – og bliver nysgerrig efter at høre mere.

 

Derpå bliver det nemmere at tage fat på andre emner som udvider horisonten og inspirerer. Vi skal spørge, lytte og spejle: Når vi spørger, styrer vi samtalen imod det, som mødet skal føre med sig. Når vi lytter til svaret, tager vi pejling efter, hvorvidt det passer med hvad vi kan tilbyde. Ved at være præcis og sandfærdig giver vi vores samtalepartner den bedste chance for også at komme til udtryk med sine ønsker og synspunkter.

Bad News Is Bad News. Deal With It!

Hvis vi i samtalen har noget på hjerte som det er relevant at få frem, siger vi det, selv hvis det ikke er behageligt: Vi kan ikke løbe fra det, så vi kan lige så godt være ærlige og bruge det konstruktivt. Det vil vores samtalepartner værdsætte.

Er det sandt?, Bringer det glæde? Er det nødvendigt?*

Næste gang du planlægger et møde, skal du blot se dig selv siddende ved et aldeles vellykket middagsselskab hvor du og din samtalepartner har en fest. I taler sandt, I er ærlige og redelige, og først og fremmest lytter I til hinanden, sådan at I når de ting igennem som er nødvendige for, at mødet bliver til udbytte for både arrangøren, deltagerne og indholdsleverandørerne. Du kan næsten ikke vente, vel?

(* De tre ’sier’ var Sokrates’ kriterier for at noget overhovedet skulle siges.)

 

Denne artikel var skrevet til og blev bragt i Møde- og Eventmagasinet fra Kursuslex januar 2016.