Rynkeby Riget

Fundraising hos Team Rynkeby Riget – alle rekorder slås!

  • Ikke kategoriseret

For tredje år arrangerer vi her i februar et fundraising-event for Team Rynkeby Riget – det eneste af Team Rynkeby-holdene der er fælles om en arbejdsplads: Rigshospitalet.

For tredje gang er vi i disse dage midt i de sidste forberedelser og har et kanon program klar: En perlerække af passionerede mennesker der hver for sig har stærke og personlige historier med sig, og som tilsammen kommer til at levere en uforglemmelig aften for de hundredevis af deltagere. Med ikke blot fare for, men fuldstændig sikkerhed for, at gentage os selv ved vi at vi har et festfyrværkeri foran os. Hvor begejstringen bor i os hver især, ved vi ikke, men at den er der og kan lokkes frem, er sikkert.

Aldrig har det været sjovere og givet mere mening at slide for at gøre et program endnu bedre end sidst.

Tag ikke vores ord for det: Tag selv med når Cheche og Team Rynkeby Riget d. 25. februar inviterer indenfor kl. 18 i Auditorium 1 på Riget. Læs mere på eventbrite.