Thanks To Winlord, SXC ID #1351606

Glædelig jul – flere gode møder er på vej!

  • Ikke kategoriseret

Nogle siger det ikke handler om at vinde eller tabe … men kun om at vinde.

Julen, siger jeg (og jeg indrømmer jeg ikke er den første) handler om at give, før det handler om at få. Netværk handler om at give før at få. Hele livet handler om at give før vi forventer at få.

Og således også med julen. Julen – man kan sige meget om den, og ikke alle har samme syn på julens herligheder – julen er en sær størrelse. Børn har det med at elske den, og vi andre (der i det mindste på overfladen er blevet voksne) kan have en mere nuanceret holdning til hele cirkusset omkring det. Men julen handler ikke desto mindre i min bog stadig om at give mere end at få, og dér ligner det – tænk engang – om møder.

Jep, I så det ske: Fra jul til møder. Jeg giver jer her årets sidste glimt fra min indre bog om møder: Møder handler om at vi hver især skal beslutte os for at give noget – os selv, vores opmærksomhed, nærvær og gode vilje, humør og intentioner – før vi kan læne os tilbage og lade de andre klare arbejdet, og levere det gode møde.

Enkelt, jep, men svært. Lad os møde hinanden i 2016 og gøre mere for at møderne og den tid vi bruger på møder, er den tid værd. Sammen.

Glædelig jul!