Find The Story Here About A Simple, Yet Powerful Narrative Manipulation Of War Footage. Well Done!

Http://www.notey.com/blogs/mister-blick

Møder med fred

Sommerferien ligger for de fleste efterhånden bag os … ikke langt måske, men snart kun et blegt minde om det som var, is, sol og lange afslappede mødefri dage … læg lige mærke til det sidste: de mødefri dage … Jo jo, men nu er det slut, og der er møder i kalenderen igen, fra mandag morgen til fredag eftermiddag. Herligt.
Havde det så ikke været for alle de andre som sidder med til samme møder: Dødbiderne, brokkerøvene, snakkehovederne, skæverterne og så chefen …
Hvis du har det sådan med de møder der ligger foran dig, så øv. Læs videre (alligevel) og se om ikke jeg kan gøre dig lidt lettere (og mindre krigerisk) om hjertet. Og ellers: Læs enroman og bliv klogere. Det har så mange kloge (forfattere) sagt, og det er der mange gode grunde til. Om ikke andet fordi vi hver især kan få ryddet op indenbords via det vi læser. For mit eget vedkommende har sommerens mest tankevækkende læsning været en i første omgang sær cocktail, som har vist sig at give komplet mening:
  • Min all-time-favorite tegneserie (graphic novel) Ronin af Frank Miller (genfundet og genlæst på alt for lille skærm, men med stor begejstring); om had, hævn og herresej kampkunst (og i en vis forstand møder).
  • The Art of War, af Sun Tzu (nyoversat og -fortolket af John Minford); om hvad vi alle og enhver – hærførere og generaler, mødeledere og -deltagere – har brug for at vide om at læse terrænet, om konstante tilpasninger af strategier, direkte og indirekte manøvre og ikke mindst det at snøre fjenden. Jo, det handlede i den grad om møder. Og somSun Tzu sagde: Den største hærfører vinder sine slag uden brug af våben!
Men sommerferien er altså overstået; møderne holder ikke sig selv, og vi skal videre. Tilbage står overvejelsen om vi går til det næste møde som en general der fører sin hær til sejr og underlægger sig både fjendens hær og besiddelser, eller om vi har andet og mere at håbe på uden brug af skarpe klinger.
Velkommen tilbage! #GungHo