Rengoering

Så er det tid til lidt rengøring!

  • Ikke kategoriseret

Det er ikke sikkert I andre umiddelbart er enige, men her er det altså det helt rigtige tidspunkt med lidt forårsrengøring. Efteråret har været helt igennem ikke-nogen-tid-til-blogpost-travlt, men der er vist noget med at det snart er slut. Året, i hvert fald, og med det alt for mange af boldene.

Jeg rydder op, lufter ud, flader ud (flader bunker ud, forstås), støver af og støvsuger … Jo, den er god nok.

Til dem der på nuværende tidspunkt måske tænker, ‘ét er alle billederne af folks mad på Facebook, men skal vi nu også have opdateringer om rengøring?!’, er mit svar: Bare rolig, selv hvis jeg fremover postede hver gang jeg rydder op på kontoret, ville I ikke blive overrendt. Det er ikke det nye sort, det er blot et snarligt farvel til et langt, godt, spændende, udfordrende, krævende, forandrende, forvandlende og forresten forlystende arbejdsår som trænger sig på.

Alle I derude: Kom godt igennem de sidste dage inden jul og nytår – gør med dem hvad I vil, men vær klar til et fantastisk 2015 – det er lige om hjørnet. Ses vi? Arh, det bliver en fest.